Historisk broløb i weekenden
Port of Vordingborg og Port of Aalborg til cykelløb
I weekenden den 6. -7. juni 2026 dannede den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s bro rammen om både cykelløb og motionsløb, hvor flere tusind deltagere mødte op for at opleve den unikke rute og den særlige stemning.
Arrangementet markerede samtidig en helt særlig milepæl, da det var sidste gang, offentligheden fik mulighed for at passere den gamle Storstrømsbro. Dermed blev weekenden også et stemningsfuldt farvel til en historisk forbindelse, der i årtier har bundet Masnedø og Falster sammen.
Port of Vordingborg spillede en aktiv rolle i afviklingen af eventet ved at stille arealer til rådighed. Blandt andet blev den nye havneudvidelse brugt til både festområde og parkering, hvilket skabte gode rammer for deltagere og besøgende.
Port of Vordingborg var desuden repræsenteret begge dage, hvor havnedirektør, Jan-Jaap Cramer, deltog aktivt. Blandt andet cyklede han lørdag 120 km-ruten sammen med Port of Aalborg i et stærkt fælleskab, hvor netværk og motion gik hånd i hånd.
"Det har været nogle virkelig gode dage med en fantastisk stemning. Der skal lyde en stor ros til arrangørerne for et vellykket og velafviklet arrangement "
Weekenden fik også en særlig markering, da Kronprins Christian officielt indviede begivenheden og som den sidste kørte over den gamle Storstrømsbro - en symbolsk og værdig afslutning på broens lange historie.
Port of Vordingborg glæder sig over at have været en del af begivenheden og ser tilbage på nogle mindeværdige dage, hvor fælleskab, bevægelse og historie gik op i en højere enhed.
Den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s bro