Succesfuld erhvervskonference

Fredag den 8. maj afholdte Port of Vordingborg i samarbejde med Vordingborg Forsyning, Business Vordingborg og Dansk Natursten erhvervskonference med temaet Fra råstof til råstyrke.

Dagen bød på en masse oplæg, debatter og interviews fra aktører, som dagligt arbejder side om side med råstoffer, logistik, energi og industri.

Fem faglige oplæg og to paneldebatter belyste balancen mellem den stigende efterspørgsel og begrænsede ressourcer, og hvordan Port of Vordingborg fungerer som logistisk knudepunkt i den sammenhæng. Vordingborg Forsyning var en central del af programmet og bidrog med perspektivet på, hvordan lokal infrastruktur og sektorkobling mellem energi, vand og varme omsætter ressourcer til konkret drift og udvikling.

Havnedirektør, Jan-Jaap Cramer udtaler om dagen: Erhvervskonferencen har været en vigtig platform for dialog og samarbejde mellem de forskellige aktører inden for temaet Fra råstof til råstyrke. Det er afgørende, at vi mødes på tværs for at styrke vækst, innovation og arbejdspladser i området. Havnen spiller en central rolle i den lokale erhvervsudvikling og konferencen har givet værdifulde input til, hvordan vi sammen kan udvikle fremtidens løsninger.

Åben Havn & Erhvervskonferencen er støttet af Vordingborg Kommune.

Forrige
Forrige

Solskinsrig Åben Havn 2026

Næste
Næste

Trafikale ændringer 6-7 juni 2026