Sommerhilsen og høst
Sommeren er over os, og Port of Vordingborg vil i den anledning gerne sende en solrig hilsen til alle vores kunder, samarbejdspartnere og besøgende.
Vi håber, at sommeren har budt på mange gode oplevelser, tid til afslapning og hyggelige stunder med familie og venner. Selvom det har været godt vejr og mange er på ferie, har der stadig været massere af aktivitet på havnen.
Henover sommeren har der været en del skibe i havnen. I juni, juli og august har der været 57 anløb i Port of Vordingborg. I august har der været ekstra meget trafik på havnen på grund af den årlige høst. Mange lastbiler og traktorer har kørt en masse korn til DLG og MBT, som har virksomhed på havnen. På grund af den ekstra store aktivitet læsser lastbiler og traktorerne noget af kornet af på havnen i en stor bunke, som kan ses på ovenstående video. Kornet bliver løbende transporteret ind i siloerne.
I august havde havnen blandt andet besøg af skibet Federal Kushiro, som fik ca. 25.000 tons korn med til Spanien.