Havnebestyrelsesseminar
Til det årlige bestyrelsesseminar tog havnebestyrelsen og direktionen i denne uge turen til Esbjerg for at besøge Esbjerg Havn og en række af de virksomheder med tæt tilknytning til havnedrift og maritime aktiviteter. Turen gav værdifuld indsigt i udviklingen af en moderne erhvervshavn og samarbejdet med erhvervslivet. Port of Vordingborg vil gerne takke de mange virksomheder som er besøgt, for at invitere os indenfor og dele deres viden.
På turen blev følgende virksomheder besøgt:
Esbjerg Havn
Blue Water Shipping
Semco Maritime
Kirk Larsen & Ascanius
Hvert år er der et tema på seminaret og i år var temaet Masterplan 2026, med fokus på at få udviklet en strategi for de næste mange år. Det er vigtigt at der bliver udarbejdet en strategi som styrker havnen på sigt og tager hensyn til både vækst, grøn omstilling og tiltrækning af nye virksomheder. På seminaret blev der udvekslet idéer og perspektiver på, hvordan havnen kan styrke sin position og skabe nye muligheder fremadrettet.
Det var både en lærerig og udbytterig tur, hvor bestyrelsen og direktionen fik ny viden og konkrete input, der vil indgå i det videre strategiske arbejde.